Spørgsmål?

Teknik, salg, fakturaer:
Spørg vores specialister.

Direkte til kontaktpersonen

Service-telefonnumre:

Erhverv: +49 2452 962 400
Industri: +49 2452 962 777
Slutforbrugere: +49 2452 962 450
Mandag - Torsdag: 08:00 - 17:30
Fredag: 08:00 - 17:00

Du har spørgsmål?

Vi hjælper dig gerne videre med yderligere information.

Erhverv: +49 2452 962 400
Industri: +49 2452 962 777
Slutforbrugere: +49 2452 962 450
E-mail: info@trotec.com

Et behageligt indeklima: Luftaffugtning i telte

Trotecs luftaffugtere modvirker skadelig fugt i midlertidige indkvarteringssteder – lydløst og pålideligt.

Når du rejser et telt eller et anden midlertidig indkvartering er det vigtigt, at rummene har et godt indeklima. Det gælder især for midlertidige indkvarteringssteder, hvor mange mennesker opholder sig i det samme rum. Det kan være teltlejre eller containerlandsbyer for asylsøgende, teltlejre for ungdomsgrupper, flerrumstelte, der tjener som overnatningsfaciliteter, eller containere, hvor sæsonarbejdere bor midlertidigt. Især i de kolde måneder, når telte og containere er opvarmede, kan det blive særdeles fugtigt for beboerne. Det er nødvendigt med en pålidelig luftaffugtning for at skabe et behageligt indeklima. Og det er nøjagtigt, hvad den højtydende luftaffugter i TTK-serien fra Trotec tilbyder. Takket være dens effektivitet sørger den for optimale klimatiske betingelser på midlertidige indkvarteringssteder.

Så snart der opholder sig mange personer på et midlertidigt indkvarteringssted, opstår der først og fremmest et klimatisk problem: fugtighed. Selvom et telt eller en container er opvarmet om vinteren, og indeklimaet faktisk er varmt, så dannes der konstant usund fugt. Det skyldes dugpunktet, dvs. den grænsetemperatur hvor luften afkøles og ikke længere kan tilbageholde vanddampen, som luften indeholder. På grund af de kolde, udvendige temperaturer, så afkøles teltvæggene eller de tynde containervægge. Det betyder, at den varme rumluft afkøles hurtigt på de midlertidige vægge, så der opstår kondensvand. Rumluften, som kommer i kontakt med den kolde overflade, kan ikke længere tilbageholde fugtigheden, og den løber ned af væggene eller fra loftet i form af dråber. Og: Jo flere mennesker, som opholder sig i boligen, jo mere fugtighed opstår der i rummet. Det skyldes et højt indhold af udåndingsluft og højere transpiration.

Skadelig fugtighed

Resultaterne af et højere fugtighedsindhold i et indkvarteringsrum kan være ødelæggende. For det første bliver stoffer og den midlertidige indretning som møbler, polstringer og sengetøj ubehageligt klamme og kan ikke tørre. For det andet udgør det en akut sundhedsfare på grund af skimmelvækst. Det fører til ubehagelig lugt, og infektions- og forkølelsessygdomme spreder sig hurtigere. Uanset, om det er en teltby i forbindelse med ungdomsarrangementer, en midlertidig indlogering af asylansøgere eller folk, der har brug for at blive evakueret fra et boligområde på grund af overhængende fare, etablering af en skoleklasse- eller børnehavegruppe i containere under anlægsarbejde eller opførelse af midlertidige overnatningslejre ved større arrangementer: Kun brugen af professionelle luftaffugtere er i stand til at skabe indendørs klimabetingelser, hvor beboerne i den midlertidige indkvartering kan leve under sunde forhold.

Højtydende og pålidelig

Luftaffugterne til professionel brug i TTK-serien fra Trotec er fremragende til hurtig og pålidelig reduktion af luftfugtigheden i store og mellemstore, midlertidige indkvarteringer. Denne mobile allround-affugter kan nemt opstilles og tilsluttes på indkvarteringsstederne. Med et enkelt tryk på en knap ledes luftens fugtighedsindhold bort, og resultatet er et behageligt indeklima. Apparaterne er ikke blot egnet til intensiv drift, de fungerer også helt uden vedligeholdelse. Kondensatvandet løber af under teltkanten eller udendørs langs containervæggen. Den automatiske drift fungerer ved blot at indstille hygrostaten til den ønskede dugpunktsfugtighed. Den mobile kondenstørrer overbeviser også ved lavere temperaturer takket være pålidelig teknologi og høj tørrekapacitet. Det næsten uopslidelige pladestål, som apparatet er fremstillet af, kan modstå al slags brug. Det betyder, at du kan planlægge at bruge alle luftaffugtere i TTK-serien til forskellige behov for affugtning, også ved fugtige byggematerialer.

Fordelene ved en kondenstørrer i TTK-serien fra Trotec

TTK – Synonym for teknik, tempo, kapacitet: Apparaterne er

  • særdeles robuste og har lang levetid.
  • Deres funktion er yderst pålidelig og lydløs.
  • Apparaterne overbeviser med en ekstrem høj affugtningsydelse og kræver desuden kun ringe vedligeholdelse.

Udvendige løsninger – Bedste ydelse, mere plads

Når pladsen er sparsom i den midlertidige indkvartering anbefales en udvendig opstilling. Adsorptionstørreren TTR 400 D og TTR 500 D gør hele arbejdet udefra. Apparatet opstilles uden for teltet eller containeren og tages i brug derfra. De to separate luftkanaler til tørring og regenereringsluft sikrer en effektiv og trykneutral recirkulation. Gennem den ene slange føres tør luft ind i teltet, og gennem den anden føres den fugtige luft samtidig ud af teltet. Gennem den sofistikerede adsorptionsteknologi opnås et betydeligt lavere dugpunkt. Det medfører en betydeligt bedre tørrebetingelser, hvilket gør en energibesparende drift mulig. En yderligere fordel – denne gang først og fremmest for personerne, som opholder sig i omgivelserne: I og med, at aggregatet er opstillet udendørs, er der mere plads til rådighed indendørs, og lyden fra apparatet i drift kan så godt som ikke høres.

Professionel rådgivning

Trotec kan tilbyde dig et stort udvalg af højtydende luftaffugtere, som er i stand til at skabe et optimalt klima i midlertidige indkvarteringer og telte. Vores fagkyndige personale hos Trotec-Industrie-Service hjælper dig gerne med at finde ud af, hvor mange modeller du har brug for til hvilke omgivelser. Ved behov for omfattende rådgivning besøger de først indkvarteringsstedet og beregner behovet for luftaffugtningsydelsen.

En alternativ løsning: Lej i stedet for at købe

Luftaffugteren i TTK-serien og adsorptionstørreren i TTR-serien kan også fås i TKL-lejeportalen. Især, når der er tale om et midlertidigt behov, kan du satse på leje af en af vores modeller i højkvalitet. Her kan du få dem til en fordelagtig pris!

Andre løsninger

Virksomhedsgruppen  |  Messe  |  Blog  |  Jobs  |  Kontakt  |  Kolofon  |  Sitemap
Social